Danskerne betaler milliarder om året i afgifter til vindmøller, og den afgift vil eksplodere de kommende år
Vindmøller er inde i varmen blandt politikerne på Christiansborg, alt i mens borgerne må betale gildet og samtidig leve med at få nattesøvnen spoleret af larmende kæmpemøller.
Den magtfulde danske vindindustri har de sidste seks år omsat for over 80 milliarder, og det er især ejerne og projektmagerne, der tjener pengene. Samtidig betaler de danske forbrugere gennem de såkaldte PSO- afgifter en klækkelig støtte. 4,6 milliarder kroner betalte elforbrugerne til vindmølleenergi over elregningen sidste år. Det tal er eksploderet med 270 procent de seneste fem år, da der i 2008 kun blev betalt 1,8 mia. kr. i støtte til vindkraften. Det viser tal fra Energinet.dk under Klima- og Energiministeriet.
Og den regning vil stige eksplosivt. Professor i økonomi på Copenhagen Business School Henrik Lando har forelagt Ekstra Bladet beregninger, der viser, at de over 600 nye landvindmøller, det er hensigten at opstille frem mod 2020, vil koste de danske el-forbrugere omtrent 10 milliarder kroner i ekstra el-afgifter over møllernes levetid.
– Det er penge, der omfordeles fra almindelige mennesker, der betaler til rige godsejere og projektmagere bag vindmøllerne, som spinder guld på det her, mens naboerne til vindmøllerne risikerer, at deres boliger bliver usælgelige. Det er sjældent at de lokale borgere i området får gavn af vindmøller. 80 procent af pengene går til projektmageren og jordejerne, og vi betaler alle sammen ekstra for vindmølleenergi over vores elregning, siger han.
Men mens politikere og vindmøllebranchen jubler, er det både almindelige danskere og ikke mindst de mennesker, der bor tæt på de store vindmøller, der betaler prisen for de larmende møller. Både i kroner og i livskvalitet. Erfaringerne fra blandt andet Holland viser, at mellem 100-200.000 danskere i værste fald kan risikere at blive generet af en larmende mølle de kommende år.
Overalt ytrer danskerne deres utilfredshed over for kæmpevindmøller, fordi de føler, at firmaerne bag overtrumfer kommunerne for at opføre vindmøller, der støjer og ser grimme ud. Juraprofessor ved Københavns Universitet Peter Pagh, der blandt andet beskæftiger sig med miljøjura, mener, at vindmøllefirmaer og politikere har for travlt med at markedsføre Danmark som et grønt land på bekostning af naboerne til vindmøllerne.
– Det er blevet en ideologi at plastre landet til med vindmøller, og det er ikke til borgernes fordel. Det går alt for stærkt med at køre sagerne om opstilling af vindmøller igennem, og det resulterer i nogle forkerte vurderinger af, hvor man kan stille vindmøller op, siger han.