Af Frederik Nicolajsen
“3 testvindmøller på 210 meter placeret ud for Grenå Havn kan blive realiteten efter kommunalbestyrelsens afstemning tirsdag den 23. august. Placeringen ligger ca. 700 meter fra kysten – ca. 2.500 meter fra Kattegatskolerne – ca. 5.000 meter fra Kulturhuset Pavillonen.
Når man som borger skal gøre op med sig selv om man synes opstilling af kæmpevindmøller nær beboede områder er en god idé, foretager man helt automatisk en indre cost-benefit analyse og opvejer omkostninger og fordele op i mod hinanden.
Jeg tror ikke nogen borgere i Norddjurs Kommune er uenige med borgmester Jan Petersen i, at det er meget attraktivt måske at få 700 arbejdspladser til Grenaa. Spørgsmålet er blot, om vi borgere er af samme opfattelse som Jan Petersen, nemlig at fordelene ved disse måske 700 arbejdspladser er større end de omkostninger og gener disse kæmpevindmøller påfører borgerne i Grenå.
Vi er borgere, der i kampen mod selv at blive naboer til disse kæmpevindmøller, har brugt meget tid og mange kræfter på at sætte os ind i problematikken omkring kæmpevindmøller.
Min og mange andres erfaring er, at jo mere viden man får om de sundhedsmæssige konsekvenser og erfaringer fra danske og tyske kæmpevindmøllenaboer – jo mere skræmmende billede tegner der sig. I Tyskland er der ligefrem et fænomen, der hedder vindmølleflygtninge.
Jo, men vi redder jo miljøet… – Nej det gør vi desværre ikke. Med den nuværende CO2 ordning i EU er den samlede mængde CO2 konstant. Den eneste måde man nedbringer CO2 udslippet på er ved at opkøbe CO2-kvoter og destruere dem og det tænker jeg ikke Norddjurs Kommune har råd til. I modsat fald bliver de blot købt af eksempelvis polske kulkraftværker, der så kan udlede mere CO2.
Jo, men opstilling af vindmøller er jo reguleret af staten, så det må vi have tiltro til… Nej, desværre… jo mere information om hvordan eksempelvis vindmølleregulativet er blevet til i ”samarbejde” med vindindustrien, og alene den måde staten guider danske kommuner til at få overbevist evt. kommende naboer er frastødende og gør, at al tiltro til, at staten vil borgernes bedste forsvinder. Et eksempel herpå er Miljøministeriet Naturstyrelsens folder Vindmøller – åbenhed, dialog og inddragelse målrettet til danske kommuner. Uddrag: ” Du (Kommunen) kan bruge: “Én gratis middag på et gods bestående af mad, én genstand samt kaffe og kage til deltagerne. – ”Vi modtog deltagerne i et rum med smukt opdækkede borde, men uanset hvor, bør du sørge for at få hældt vand i glassene, og opfordre deltagerne til at skåle og hilse på hinanden med nik, ord og øjne”.
Vindmøller er blevet rygraden i hele selvforståelsen i Danmark. Derfor har vindmølleindustrien fået rigtige gode vilkår i dette land. Uden den statsstøttede finansiering ville dette eventyr aldrig være blevet til noget.
Men det er os borgere og vores virksomheder, der betaler. Gennem den såkaldte PSO-afgift betaler borgere og virksomheder for at en industri og projektmagere kan tjene penge – mange penge. Et eksempel på en sektor der er berørt af denne omfordeling er gartnerisektoren, hvor der skal bruges meget strøm. Med den danske PSO afgift, er det blevet næsten umuligt at drive virksomhed inden for denne sektor. Og det gælder for så vidt alle de virksomheder, der kræver et stort strømforbrug. I sidste ende betyder dette mistede arbejdspladser.
Hovedargumentationen for manden i spidsen for projektet med opstilling af kæmpevindmøller ved Grenaa Havn – borgmester Jan Petersen er, at Norddjurs måske kan få op til 700 arbejdspladser. Kun måske, borgmester Jan Petersen gjorde på seneste kommunalbestyrelsesmøde et stort nummer ud af, at der var ingen garantier for arbejdspladser.
Hovedargumentationen for modstanderne af Kæmpevindmøller tæt på borgere er frygten for de helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser, dette naboskab medfører. Med den projekterede placering ved Grenå havn kan argumentet lige såvel være – måske vil 700 – eller flere – voksne og børns liv og trivsel være i fare.
Så kære borgmester Jan Petersen – hvilket måske er mest værd?