Vind-energi gavner ikke Danmarks CO2-regnskab

CEPOS 2009
Det er en myte, at 20 procent af Danmarks elforbrug kommer fra vindmøller. Det er en af de opsigtsvækkende konklusioner fra en rapport fra tænketanken CEPOS. Ifølge rapporten har vindenergi over de seneste fem år i gennemsnit kun bidraget med 9,7 pct. af danskernes elforbrug. Den resterende vindenergi er blevet eksporteret til især Norge og Tyskland. De danske elforbrugere betaler en overpris på ca. 50 pct. til vindmølle-ejerne for fremstillingen af vindmølle-el. Men de danske elforbrugere får ikke selv glæde af den dyre el. I stedet eksporteres den til meget lave priser – ofte helt gratis.”Siden 2001 har danske elforbrugere således leveret billig strøm til udlandet til en samlet værdi af omkring 6.8 mia. kr – eller godt 2.400 kr. per familie”, forklarer Martin Ågerup, direktør i CEPOS.


PSO-afgiften øger det samlede CO2-udslip

PSO-afgiften er en samfundsøkonomisk dyr måde at finansiere vedvarende energi på, og grundet EU’s kvotesystem øger den faktisk det samlede CO2-udslip. Det er pointen i analysechef Otto Brøns-Petersens debatindlæg i Børsen i dag. Han skriver:
“Mindre elforbrug i Danmark fører automatisk til tilsvarende større CO2-udledning i andre lande.” PSO-afgiften rammer desuden ikke kun det fossile elforbrug, men også det klimavenlige elforbrug. Otto Brøns-Petersen fortsætter: “Det er besynderligt, at Det Økologiske Råd – lige som klimaministeren i øvrigt – ser dansk elforbrug som et problem i sig selv. Problemet er vel klimaeffekterne ved elproduktion.”

Indsendt af CEPOS den tir, 05/05/2015 – 08:02

Otto Brøns-Petersen svarer på Rasmus Helvegs misforståede opfattelse af EU’s kvotesystem

Læs mere…