Døgnet den 15. marts 2017, var en blæsevejrdøgn med vindstyrke 8-15 meter pr. sekund.
#dkpol #dkvind #VindVerden
Vindkraftværkerne hyler og rumler i den kraftige vind, for i det seneste døgn, har de produceret det der ”svarer til” 104 % af det danske forbrug, eller 98 GWh.
Vindmølletilhængerne jubler og mener vel, at det retfærdiggør borgernes lidelser med støjen.
Bemærk, at det er nødvendigt at skrive ”svarer til”, da vi kun udnytter en lille del af den producerede energi.
Det vindmølletilhængerne vil have os til at tro er, at hele vort el-forbrug dette døgn, kommer fra vindenergi, men sådan er det desværre ikke.
Energinet.dk oplyser i deres deklaration om brændselsfordelingen, at kun en mindre del af vort el-forbrug kommer fra vedvarende energi, altså både vind og sol.
Hvis gårsdagens vindmøllehistorie skulle fortælle borgerne, hvad sådan et vindmølledøgn koster de danske skatteydere, kunne man gøre sig denne overslags-udregning:
Borgernes støtte til vindmøller er mellem 0,25-1,05 kr. pr. kWh.
Regner vi en gennemsnitspris på blot 0,30 kr. pr. kWh, (nogle møller er ude af tilskud) koster et sådan blæsevejrsdøgn skatteyderne
30 mio. kr. i vindmølletilskud, – blot for dette ene døgn.
En gennemsnitlig normallønnet skatteyder i Danmark betaler 330 kr. i skat om dagen.
Den 15. marts 2017 skal Staten betale 30 mio. kr. (måske mere) til vindmøllestøtte, det svarer til at 90.000 borgeres skattebetaling denne dag, alt sammen går til vindmøllestøtte.
Er det i virkeligheden det vi vil bruge samfundets penge til, når vi udnytter vindenergien så dårligt, og når konsekvensen er, at mange vindmøllenaboer har problemer med den lavfrekvente støj, grundet utilstrækkelig beskyttelse i Vindmøllebekendtgørelsen?
Vi har i dag ingen lov der har udgangspunkt i den faktiske sikkerhedsafstand mellem kæmpevindmøller og vindmøllenaboer. Alligevel fortsætter man opstilling af kæmpevindmøller hvor borgerne bor.