En af de stærkeste fortalere, klimakommissær Connie Hedegaard, fortæller os frejdigt, at EU’s klimapolitik har været med til at skabe 300.000 jobs indenfor de sidste 5 år i EU, og der er udsigt til400.000 flere jobs over de næste år. Det lyder besnærende. Hvorfor ikke give eksempelvis sol- og vindenergi statsstøtte, hvis det samtidig kan skabe jobs og vækst? Fordi man glemmer at medtælle den anden side af mønten, nemlig de tabte jobs.
Copenhagen Consensus Center har bedt Gürcan Gülen, senior energiøkonom ved Center for Energiøkonomi, University of Texas om at kortlægge hvad økonomisk forskning fortæller os om grøn jobskabelse. Gülen konkluderer, at mens grønne politikker kan have en række positive konsekvenser, er netto jobskabelse ikke en af dem. Der skabes naturligvis en række jobs i grønne sektorer, men samtidig mister vi jobs gennem stigende energipriser og reducerede disponible indkomster. Når vi medtager de negative konsekvenser, viser Gülens studie, at der ikke er nogen positiv effekt på beskæftigelsen. Nogle modeller forudser endda en lavere generel beskæftigelse.
Samtidig viser tal fra USA, at en grøn arbejdsplads i gennemsnit koster det amerikanske samfund intet mindre end 11 mio. dollar. I modsætning til Connie Hedegaard tegner EU’s industrikommissær Antonio Tajani et noget andet billede af jobskabelsen i EU, hvor han taler om en ”systemisk industriel massakre” skabt af klimapolitikken og EU præsident Herman van Rompuy stemmer ligeledes i og forklarer, at den europæiske industri sammenlignet med sine konkurrenter betaler dobbelt så meget for elektricitet og fire gange så meget for gas og at det bør være en topprioritet at få priserne ned.